BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos GMB Produktion søger vi en servicemindet medarbejder til vores kontor i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, der skal hjælpe til i vores køkken med klargøring af morgenmad og frokost til vores medarbejdere samt stå for rengøring af kontorlokaler. Den primære opgave er at hjælpe med klargøring og opsætning af morgenmad og frokost, herunder udskæring af frugt, pålæg, ost mv., anretning på fade samt løbende opfyldning under morgenmaden og frokosten. Derudover består arbejdet af rengøring af kontorlokaler.
Vi leder efter en kollega, som evner at holde en høj standard og samtidig trives med mange forskellige opgaver i afvekslende miljøer. Du er serviceminded og formår at udføre egne arbejdsopgaver selvstændigt, effektivt og med stor ansvarsfølelse.
Hvem er den person vi leder efter?
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:
- Klargøring og anretning af morgenmad og frokost
- Afrydning og opvask efter morgenmad og frokost
- Rengøring af kontorlokaler
- Øvrige småopgaver
Dine kompetencer
Det er en forudsætning, at du taler dansk eller flydende engelsk, og det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og har lyst til at knokle på i en omskiftelig hverdag. Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling. Vi ser derudover meget gerne, at du:
- Er effektiv og grundig i udførelsen af dine opgaver
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
- Er mødestabil, ansvarsbevidst og initiativrig
- Har et højt hygiejneniveau
- Er positiv og imødekommende
- Trives i en omskiftelig hverdag med stor variation
Hvem er vi?
GMB Produktion er en virksomhed i stor vækst, der producerer installationsklare badekabiner, skure/depotrum, hegn og træelementer til huse. Vi har lige bygget nyt kontor i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, der til dagligt huser 80 administrative medarbejdere og derudover er vi 110 i produktionen. I tilknytning til det nye byggeri findes kantine, hvor medarbejdere tilbydes lækker morgenmad og frokost.
GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.
Vi tilbyder dig
- En alsidig og spændende hverdag
- Friske og humørfyldte kollegaer
- God pensionsordning og sundhedsforsikring
- Madordning med morgenmad og frokost
- Løn efter kvalifikationer
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anne Nybye Bendixen på tlf. 54 34 65 10. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat. Opstart hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5153&JobNoticeId=242
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856382