Projektleder til forsyninger hos GMB Produktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB søger vi en erfaren projektleder til at varetage arbejdet med ledningsejere, herunder koordinering, tilbudsgivning, deltagelse i møder og lignende. Du skal tage del i projektporteføljen med operationelt ansvar for gennemførelse af egne projekter.
 

Vi leder efter en kollega til koordinering af ledningsejere på vores byggemodninger, som kan bidrage med optimering af ressourcer og holde styr på udestående og indgåede kontrakter og aftaler. Du skal have gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du blandt andet skal indgå i tæt samarbejde med rådgivere, bygherrer og relevante myndigheder. Vi forventer, at du sætter en høj standard i dit arbejde og stræber efter at levere udbytte af høj kvalitet.
 

Du vil have kontorplads i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, hvor du skal dele din tid mellem kontor og byggepladser.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Granskning af projektmateriale i de forskellige faser
  • Deltagelse i ledningsejermøder
  • Tilbudsgivning til ledningsejere
  • Daglig kontakt og koordinering med rådgivere, bygherrer, relevante myndigheder, leverandører og vores egen produktion
  • Besøg på byggepladser
  • Sparring med og coaching af projektledere og formænd
  • Problemløsning i samarbejde med formænd og øvrige projektledere

Dine kompetencer

Det er en forudsætning, at du har relevant brancheerfaring med ledningsejere for anlæg. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Formår at arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsfuldt
  • Har gennemslagskraft
  • Trives med deadlines og bevarer overblik i en omskiftelig hverdag
  • Har en løsningsorienteret tilgang
  • Kan tale og forstå engelsk
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Har gode IT-kundskaber, herunder Microsoft Office-pakken og Bluebeam
  • Trives i et livligt miljø

Hvem er vi?

GMB Produktion er en virksomhed i stor vækst, der producerer installationsklare badekabiner, skure/depotrum, hegn og træelementer til huse. Vi har lige bygget nyt kontor i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, der til dagligt huser 90 administrative medarbejdere og derudover er vi 140 i produktionen. I tilknytning til det nye byggeri findes kantine, hvor medarbejdere tilbydes lækker morgenmad og frokost.
 

GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.

 

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En fast fuldtidsstilling, 37 timer om ugen
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Martin Debel på tlf. 54 34 92 96.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5153&JobNoticeId=255

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877131

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet