BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et varieret job på et mindre værksted med branchens rareste kolleger? Så læs med her! Vi får masser af ordrer ind, og derfor mangler vi en klejnsmed mere til teamet.
Hos BELKI Teknik producerer vi udstyr til separering og filtrering af procesvæsker. Vi leverer både standardprodukter og skræddersyede filtreringsløsninger til industrien.
Et godt sammensvejset team
På vores værksted i Rødkærsbro står dine 14 nye kolleger klar til at tage godt imod dig. Du kommer ind i et team på 7 smede og to lærlinge.
Vi arbejder selvstændigt med vores opgaver, men vores sammenhold skal man ikke forklejne – vi hjælper altid hinanden i mål, hvis en opgave driller.
”Vi har bare en rigtig god tone over for hinanden. Det gør det rart at komme på arbejde,” siger Jakob, klejnsmed og din nye kollega.
Smedearbejde fra A-Z
Du arbejder med opbygning og montage af filtreringsudstyr, og du kommer til at stå med alt lige fra serier på 20 små maskiner til store anlæg, der tager flere måneder at svejse sammen.
Du kan se frem til en hverdag, hvor du:
• arbejder selvstændigt ud fra konstruktionstegninger
• monterer anlæg op med pumper og udstyr
• samarbejder med kolleger, tegnestuen og din daglige leder.
Og hos os kommer du ikke til at ruste fast. For vi skal nok sørge for, at du får de udfordringer, der passer til dig.
Arbejdstiden er fleksibel (ma-to 6-15.20 og fredag 6-13.15). Du kan møde enten kl. 6 eller 7.
Klejnsmed med styr på stål og struktur
Du er enten uddannet eller tillært rustfast klejnsmed. Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring er ikke vigtigt for os. Til gengæld sætter vi pris på, at du:
• arbejder både grundigt og hurtigt
• er dygtig til at TIG-svejse og arbejde i rustfrit stål
• har sans for detaljen og efterlader en flot finish
• har erfaring med at arbejde med CNC kantbukker.
Du er vores nye klejnsmed, er du ikke?
Udover en konkurrencedygtig løn, en spændende og travl hverdag kan vi bl.a. tilbyde en rigtig god pensionsordning med sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og frugtording og gratis vand- og kaffeautomater.
Sådan ansøger du
Send din ansøgning på mail til: bertel.s@belki.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BELKI teknik ApS, Fårupvej 19, 8840 Rødkærsbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: bertel.s@belki.dk
Telefonisk: 29248131
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892291