Skolesekretær til Ans Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tænk nu, hvis du blev den nye indehaver af det mest velbesøgte og glade kontor på skolen.

Din nye hverdag - Starter ca. kl. 7.30, måske sætter du kaffen over, men som oftest har Bitten eller en af vi andre nået at lave den. Der er en stund til at få vendt dagens opgaver, hjulpet en vikar med en plan eller en lærer med et indkøb. Klokken 7.45 ringer klokken ind til første lektion og roen sænker sig på kontoret – måske!

Du er den, der bevarer overblikket, når køen ved dit kontor er lang og den der er hammer god til at prioritere dine opgaver, både når der er arbejdsro – og når der er kog på.

Venlighed og hjælpsomhed deler du rigtig gerne ud af, både til dem der ringer til os, til de små mennesker, der måske skal have et trøstende ord, en ispose eller et plaster og til vi lidt større mennesker, der har brug for dig til elevadministration i TEA, bogføring i Prisme 365, finde rundt i administrationsdelen i AULA, hjemmeside opdatering, elektronisk dokumenthåndtering, købe ind i Tellis, budgetlægning sammen med ledelsen og meget, meget mere. 

Du bliver nærmeste kollega med Karina, som er vores skolesekretær i Inklusionscenteret. Karina har kontor på Skolen i Nørskovlund, hvor dit kontor er placeret på Ans Skole, men I har afstanden til trods et tæt samarbejde om mange ting, mødes til administrationsmøder og har altid mulighed for en hotline til hinanden, når der er brug for sparring.

Vi er lige lidt over 100 ansatte på skolen, hvor ca. 65 lærere og pædagoger har deres dagligdag på matriklen i Ans og de resterende på matriklen i Nørskovlund. I lederteamet er der Lars, som er skoleleder, Jette, Per og Michael, som er pædagogiske ledere, samt Lone, der er administrativ leder og bliver din nærmeste leder. Der er et godt og tæt samarbejde mellem ledelse og administration og uden at prale kan vi sige, at det er der bestemt med alle faggrupper i huset. Udenfor arbejdstid er der mulighed for kreative sysler med kolleger og naturligvis de klassiske fælles arrangementer som julerafling, julefrokost og sommerferiefrokost.

Omgangstonen er uhøjtidelig, humor livsnødvendig og varme smil og gode ord, er det der binder det hele sammen. Kan du se dig selv ind i det?

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men har du brug for, at det er en lille smule mindre, så finder vi nok også ud af det.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lone Skovborg Rasmussen på tlf. 3068 0256 eller Lars Kirk Andersen på tlf. 2489 3612.
 
Ansøgningsfrist torsdag 19. oktober 2023.  Vi udvælger kandidater til samtale mandag 23. oktober 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 25. oktober 2023 fra kl. 14.00. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ans Skole er en 1-2 sporet distriktsskole med ca. 310 elever fordelt på 0. – 9. klassetrin med tilhørende SFO og Inklusionscentret Skolen i Nørskovlund for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret med ca. 100 elever.

Vores i alt 104 engagerede medarbejdere skaber i samarbejde en hverdag, hvor alle børn bliver en del af et fællesskab. Vi værdsætter og prioriterer at bruge tid og energi på at gøre hinanden gode.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Teglgade 22, 8643 Ans By

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917317

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet